Kuldebreak i Vestgrønland

Af Af redaktionen  Print
12-02 - 21:01

Minus 30 grader. Så koldt har det været i store dele af Vestgrønland, hvor befolkningen de seneste dage har pakket sig godt ind i huer og halstørklæder. Samtidig beretter Danmarks Meteorologiske Institut, at isen mellem Canada og Sydvestgrønland lige nu har sin største udstrækning i 15 år.

- Satellitbilleder viser, at isudbredelsen er trukket langt sydpå i år. Faktisk til et stykke ned forbi Nuuk-området. Vi skal 15 år tilbage for at se isudbredelse så langt sydpå. På østkysten har det ikke været koldere end normalt, til gengæld har der været en masse sne. For eksempel har området omkring Kulusuk fået en masse sne i år, men kuldemæssigt er det hovedsageligt gået ud over Vestgrønland, siger Lars Henriksen, der er DMI-meteorolog i Kangerlussuaq, til KNR.

Men hvordan passer det sammen med de konstante udmeldinger om, at den arktiske havis smelter i rekordfart som følge af stigende temperaturer? Og er den globale opvarmnings ødelæggende konsekvenser i særligt de arktiske egne ikke et af de højest placerede punkter på politikernes dagsorden i disse år?

Varierende vejr

Står det til meteorologerne fra Danmarks Meteorologiske Institut, er der ikke nødvendigvis noget modstridende i, at ekstreme kuldegrader veksler med højere temperaturer end gennemsnitligt. Ej heller i, at smeltende havis fra tid til anden afløses af ekspanderende havis.

- Det, som forskerne har fundet ud af med isen oppe omkring Nordpolen er ganske rigtigt. Men vejret er en størrelse, som varierer fra år til år, og lige nu har atmosfæren altså indstillet sig sådan, at vi har koldt vejr. Det vil helt sikkert også betyde, at isafsmeltningen omkring Nordpolen vil være mindre i år, men til næste år kan situationen se helt anderledes ud igen, lyder det videre fra Lars Henriksen.

Den globale opvarmning er altså ikke skudt i sænk. Imidlertid må vestgrønlænderne indstille sig på koldt vejr en dags tid endnu. I hvert fald frem til tirsdag kan kulden holde ved, men kigger man på prognoser, der går en fem-seks dage frem, tegner det noget mildere, skriver Polarfronten online.

Lige nu påForsiden

Brandudrykning i Nuuk

Artikel |

08-02 2010 - 21:42

Sælskind på dansk modemesse

Artikel |

08-02 2010 - 18:30

Arbejdsløshed stiger i byerne

Artikel | 3 kommentarer

08-02 2010 - 15:36

Drukneulykke i Ilulissat

Artikel |

08-02 2010 - 12:43

Støtter Polaroils flytning

Artikel | 2 kommentarer

08-02 2010 - 13:35

Snittede kæresten i armen

Artikel |

08-02 2010 - 12:44