Gå til hovedindhold

Underskriftsindsamlere udeblev fra Nanortalik-borgermøde

Borgmester i Kommune Kujalleq har holdt et borgermøde i Nanortalik tirsdag hvor omkring 60 borgere har været med til. Her blev tiltag i byen præsenteret, mens borgerne fik mulighed for at komme i dialog med borgmesteren.

Kommunalbestyrelsen i Kommune Kujalleq ønsker at gå i dialog med borgerne i Nanortalik omkring deres ønske om at blive en selvstændig bykommune igen. Derfor har borgmester Stine Egede (IA) indkaldt til et borgermøde i Nanortalik tirsdag den 6. februar, hvor omkring 60 borgere har valgt at deltage til.

Under borgermødet har Stine Egede påpeget, at der mangles konkrete argumenter for ønsket om at ville ud af kommunen, og ønsker dermed en dialog om hvad kommunalbestyrelsen mangler at gøre.

LÆS OGSÅ: Kommune Kujalleq: Borgere i Nanortalik og bygder kræver løsrivelse

- Det kunne konstateres, at gruppen af borgere, der har igangsat en underskriftsindsamling for udmelding fra Kommune Kujalleq ikke var til stede på mødet, skriver kommunen på sin hjemmeside.

Faktuelle og økonomiske data omkring Nanortalik er blevet fremlagt, mens oplysninger omkring tiltag i Nanortalik er uddelt.

God spørgelyst

Kommune Kujalleq oplyser, at de deltagende borgere havde flere spørgsmål til politikerne omkring tiltag i Nanortalik og i kommunen.

Der er blevet udtrykt ønske om, at der skal etableres flere praktikpladser i Nanortaliks administration, mens flere kompetenceudviklende tiltag også efterspørges.

- Det var rart at møde borgerne, høre deres spørgsmål. Holdninger og fornemme stemningen. Jeg hørte ikke nogen på mødet udtrykke, at man vil have sin egen kommune i morgen.

- Jeg hørte til gengæld tilfredshed med flere af de tiltag kommunen har iværksat på børn og ungeområdet, som blandt andet har resulteret i færre indbrud og hærværk, der blev udtrykt tilfredshed med ISG’s arbejde og med sænkelse af skatteprocenten. Og så hørte jeg naturligvis også en del forslag til hvad og hvordan tingene kan gøres bedre, udtaler borgmester Stine Egede.

Velkommen til debatten
  • Du skal acceptere cookies i bunden af sitet for at kunne se og deltage i debatten.
  • Vigtigt! Nye regler: Man skal slå Valgfrie cookies til under https://www.facebook.com/settings/cookie for at kunne se og deltage i debatten.
  • Kommentarfeltet kan blive også blokeret i din browser. Du kan læse vores vejledning til aktivering af Facebook kommentar-spor i din browser her.
  • Sermitsiaq.AG ønsker en konstruktiv og god debattone blandt vores læsere uanset uenigheder. Overtrædelse af vores debatregler kan føre til udelukkelse.
  • Anmeldelser af grove kommentarer kan ske ved at klikke på "rapporter" eller ved at ”markere som spam”.

Forsiden lige nu

SENESTE NYHEDER